I denne sang er vi allerede dybt inde i den hjemlige hygge. Moderen og faderen er gået i gang med indtagelse af middagsmaden.

Langsomt løfter hånden
servietten op mod munden
Han siger: "Ræk mig lige bearnaisen
og lidt brød."

Servietten tørrer munden
hun tænker: "Han er i grunden
både forslugen og lidt kræsen
- han er sød."

I Danmark har vi dagligt brød
I Danmark er der ingen nød

Mad og væske fylder bugen
blikket vandrer rundt i stuen
dvæler ved en plet på dugen
Han er kræsen og forslugen

Luften presser på i tarmen
Kinden rødmer let i varmen
Hun har tabt en ært på barmen
Han har stadig løftet armen

I Danmark har vi dagligt brød
I Danmark er der ingen nød

Langsomt sendes hånden
og servietten slipper munden
men standser ud for næsen
lissom den fortrød

Tungt falder hånden
imens manden opgir ånden:
med en blodprop i arteriekredsen
- han er død

I Danmark har vi dagligt brød
I Danmark er der ingen nød

Luk dette vindue