Sylvesters manglende oplevelse af identitet gør det svært for ham at få et forhold til andre mennesker. Af og til tar han sig sammen og opsøger dem. På en restaurant træffer han en pige. Hun er lisså ensom som han selv -.

Jeg kan se på dit ansigt du er træt
og dine øjne afslører du har grædt
Og selv om din mund nu adlyder dig og ler
så ved jeg godt hvorfor vi to mødes her

Du må kunne regne ud jeg har det lissom du
så hvorfor ikke lisså godt la maskerne falde nu
Men nej du fortsætter og jeg tror jeg ved hvorfor
det spil du spiller er et spil som jeg forstår

To sjæle samme ensomhed
en uro som bliver ved og ved
giv mig én at dele ensomheden med

Kroppene har danset og mundene har spist
musikken den er standset men ritualet endnu ikke forbi

Du læner dig mod mig og hvisker: skal vi gå
og vi ved godt hvad hinanden tænker på

Mens vi taler undgår du mit blik
i øvrigt bruger jeg selv samme trick
På den måde undgår jeg at tænke på jeg ved
at det som vi har sammen er den samme ensomhed

To sjæle samme ensomhed
en uro som bliver ved og ved
giv mig én at dele ensomheden med

Luk dette vindue