Luk dette vindue
  AUTOMATHALLEN
Niels Brunse/Peter Ingemann

Vores tid er delt op i arbejdet og fritid. Lige så ensformigt og fremmedgjort arbejdet er, lige så fattige og u-skabende er tilbudene til fritiden.

Nu er automathallen åben
maskinerne snurrer og skinner
se, spillerne spiller begærligt
og de håber hver gang at de vinder

Fru Nielsen har sat maskinen i gang
en mønt og et træk i den skinnende blanke stang
og de andre ved siden af hende bliver væk
mens hun venter på mønternes messingklang
det bedste hun har nu hvor manden er død
det er sit tivoliabonnement

Se, spillerne spiller tålmodigt
og mønt efter mønt forsvinder
de ser kun maskinerne snurre
og de taber lidt mer end de vinder

Fru Nielsen skal aldrig mer på fabrik
og gøre de samme tre-fire greb dagen lang
hun har fået sin folkepension, hun er fri
for den værste bekymring og pengetrang
her står hun i spillehallen og gør
den samme bevægelse gang efter gang

Og spillerne passer tålmodigt
et samfund der blænder og skinner
de ser maskinerne snurre
og de taber lidt mer end de vinder

Luk dette vindue