Reklameindustrien prøver at opbygge myten om velfærdsmennesket, der køber sig smuk, glad og selvsikker. Velfærdsmyten tilslører den klassekamp, som foregår mellem udbyttere og udbyttede på alle livets områder.

Hva ka man høre efter så mange år blandt maskiner?
Hva kan man høre når ustandslig maskinerne hviner?
Musik fra en koncert hvor man aldrig gik
Klapsalver som man aldrig fik

Og en kimen for øret når man ser de andre griner
Hva ka man lugte med en næse hvor svedhørmen kradser?
Hva ka man lugte når man gisper blandt giftige gasser?
En årgangsvin man aldrig drak

Orkideer man aldrig forærede væk
Og de fine damer i bussen rykker to pladser
Hva ka man føle med fingre så stive og hårde?
Hva ka man føle med hænder så krumme og hårde?

Silke man aldrig havde på
Fejlfri hud man aldrig ku nå
Og slidte furer i et fjæs uden en eneste tåre
Hva ka man se med kulstøv i sine øjne?

Hva ka man se med øjne der blinker så nøgne?
Kridhvidt sand hvor man aldrig ble brun
En marmorpejs hvor man aldrig ble lun
Og alle de glatte reklamers grinende løgne

Luk dette vindue